Vores tilgang
Nye veje til bedre dialog i organisationer
I TeamEffect udvikler vi fremtidens værktøjer til at arbejde mere dynamisk med trivsel og arbejdsmiljø. Vi tror fuldt og fast på, at man i den offentlige sektor er nødt til at gå nye veje for at kunne opfylde kravene til fremtidens velfærdssamfund. Nye ideer og nye metoder kan være med til at ændre, hvordan vi lever, tænker og arbejder. I hånden på proaktive ledere kan ideer og input fra medarbejderne være med til at transformere organisationens kultur i en ny og bedre retning. For os bliver det aldrig en øvelse, man laver én gang om året i en APV – men noget man arbejder med hver dag.
Vores vision er således at bygge løsninger, der understøtter organisationer og ledere i at blive bedre til at opsamle signaler, dele viden, reflektere og inspirere hinanden på en måde, der passer ind i en travl hverdag.
Trivsel skabes i hverdagen
I TeamEffect oplever vi dagligt, hvordan vores løsninger medvirker til at knytte teams tættere sammen, skaber bedre dialog i hverdagen og ikke mindst giver offentlige ledere mulighed for at fremstå mere proaktive og skarpe. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Lige nu har vi mere end 1100 ledere og ledergrupper, der anvender vores løsninger som en del af deres operationelle hverdag. Med en TeamEffect løsning i hånden forbedres arbejdspladsens forudsætninger for fastholdelse af medarbejdere og øget arbejdsglæde.