fbpx

Portræt:

Hvem ringer plejecentret til, når episoderne bliver for mange og for voldsomme?

I enhver god krimiserie er helten afhængig af, at have en dygtig ekspert på sit hold, der kan bringe ny viden og nye metoder ind og hjælpe med sagsopklaringen. Sådan er det også på et plejecenter, når påvirkningen fra hændelser og episoder bliver for stor. Så kan det give god mening at ringe efter hjælp. Niels Braüner er pædagogisk- og ledelsesmæssig konsulent og er faglig ekspert med en 20-årig lederbaggrund fra det social- og sundhedspolitiske område. Han forstår derfor hvilke udfordringer, medarbejderne og ledelsen står i og kan hurtigt sætte fingeren på, hvad der med fordel kan justeres, for at skabe en mere tryg og sikker arbejdsplads.

Niels Braüner
Niels Braüner er i dag den mest efterspurgte underviser på området pga. hans pædagogisk faglige tilgang til det tværfaglige arbejde. Det opleves nemlig som en mangelvare på plejeområdet i dag.
Af Peter Christensen

Jeg møder Niels Braüner en solrig forårsdag ved kanten af Mariagerfjord. Det er her Niels holder til, når han ikke lige er på landevejen og undervise lærere, pædagoger eller sundhedspersonale i Skånsom Magtanvendelse™️ og faglig Nødværge™️. Niels har de sidste seks år afholdt 500 kurser for store og små organisationer. Den personfaglige tilgang Niels underviser med, betyder at han i dag er dén mest efterspurgte underviser.

Målet er færre og mindre konflikter

Hele Niels Braüners undervisning er fagligt designet til, at man i løbet af tre til fem timer sikrer, at personalet er klædt på til fremadrettet, at skulle have færre og mindre konflikter.

”På kurset handler 90% om forebyggelse og 10% om konkrete fysiske teknikker, der skal sidde på rygraden, hvis tingene spidser til”

Hvis man som medarbejder bliver bange eller forskrækket i situationen, risikerer man at reagere uhensigtsmæssigt og ødelægge noget relationelt med borgeren, som det måske har taget måneder at opbygge. Dét gør det vanskeligt fremadrettet at kunne levere en god kvalitet til borgeren.

”Jeg plejer at sige, at når borgeren har det sværest, så skal vi være dygtigst. Det er ingen kunst at være på arbejde i de perioder, hvor alt spiller. Men det er når det bliver svært, at vi har brug for faglig dygtighed”.

Et kursus tager altid udgangspunkt i at forstå juraen i de situationer, man har på gulvet. Man skal også forstå, hvordan man efterfølgende skriftliggør, det der skete korrekt. De sidste 10% af undervisningen bruges på det fysiske. Kurset til plejeområdet har Niels udviklet i samarbejde med Kompetencecenter for demens Nældebjerg Plejecenter i Greve og plejecenter Baunehøj i Kgs. Lyngby. Desuden har Niels’ hustru, Annette også bidraget. Hun er selv plejecenterleder og sygeplejerske.

Én af de læringer som kom ud af udviklingskurserne var, at plejepersonalet har mere brug for frigørelsesteknikker end metoder til at fastholdelse en voksen borger.

Det skal være enkelt og nemt for medarbejderen og uden smerte for borgeren. Medarbejderen har grundlæggende brug for at vide, at man altid kan komme ud af en situation, hvor en borger griber fat.

”Jeg underviser helt konkret i det der hedder fysisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse. Det er de tre ting, man skal have på rygraden og kunne agere i en akut situation”.

Kurserne indeholder også undervisning i: Faglig Karakter™️, forråelse & Faglig Nysgerrighed™️

Uden registrering af episoder får medarbejderne ikke erstatning

Niels tydeliggør i løbet af kurset, at medarbejderne skal blive markant bedre til at registrere, når de selv er udsat for noget. Fordi man ved, at det både kan få store private konsekvenser, men også for arbejdspladsen, hvis man ikke gør det.

”Vi ved fra både forskning og praksis, at det oftest er de små gentagne belastninger der gør, at folk til sidst går i stykker.”

Om kurset: Skånsom Magtanvendelse™️

# Kursus varer tre til fem timer
# Kurset er for hele personalet. Også vikarer og timelønnede
# 90% handler om forebyggelse. 10% om det fysiske
# Mange ledere køber et årligt besøg
# Et kursus koster fra 13.600 kr.

Uden registreringer - ingen forebyggelse

Når Niels spørger kursisterne: Men hvorfor registrerer I ikke? Så svarer 98%, fordi det er for besværligt.  

”Jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan tage for lang tid at finde og udfylde et skema. Men hvis ledelsen ikke får episoderne fra personalet, så kan de ikke se mønstrene og forebygge ordentligt. Så bliver det hele bare på følelser og fornemmelser”

Så hvis man som arbejdsplads ønsker, at tilrettelægge arbejdet, så det bliver sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gå på arbejde, så er der ingen vej udenom at få gang i registreringerne.

Hvilket loven rent faktisk også siger, er deres pligt. På kurset anbefaler Niels TeamEffects værktøj: Hændelseslog.

”For her har jeg for første gang oplevet et værktøj, der gør det så meget nemmere at registrere end ikke at gøre det. Det kræver bare tre klik på telefon eller iPad – så er det registreret og sendt. Jeg har ikke i mine 30 år i branchen set noget mere effektivt”.   

Læs mere om Niels Braüners kursus ”Skånsom magtanvendelse” på pleje- og demensområdet ved at klikke her

Læs mere om værktøjet ”Hændelseslog” ved at klikke her

Pas bedre på personalet, så de ikke forlader jer. Og bliv bedre til at tiltrække nye ansøgere

I en tid hvor de fleste ledere i ældreområdet har udfordringer med at fastholde og tiltrække plejepersonale og hvor antallet af borgere med demens er stigende, kan der være godt købmandskab i at passe bedre på de medarbejdere vi har.

“Med de rigtige faglige kompetencer stiger følelsen af tryghed. Det er konkrete fordele, som nye ansatte sætter mest pris på”, slutter Niels.

Sådan fungerer Hændelseslog

Hver gang der bliver registreret en hændelse med høj påvirkning, får leder og AMR en notifikation med det samme. På den måde kan leder og AMR hele tiden følge med.
Scroll to Top

Book online demo af Hændelseslog

Udfyld formularen og bliv kontaktet af TeamEffect og få en uforpligtende demo af værktøjet “Hændelseslog” til nem registrering af hændelser.