fbpx

Vi skal have de bedste medarbejdere

Det selvstændige botilbud Feddet satser på at skabe tryghed i hverdagen til glæde for medarbejdere og borgere. Her er TeamEffects "Min Arbejdsdag" en vigtig del af løsningen i en travl hverdag med høje krav til det pædagogiske arbejde.
souschef skaber forudsætninger for de bedste medarbejdere
Det er vigtigt for Jeppe at være autentisk over for sit personale, og det prøver han udleve i dagligdagen. Det gør han også i TeamEffects "Min Arbejdsdag", hvor han ikke lægger skjul på, hvem han er i måden han kommenterer og bedømmer sine dage.

Botilbuddet Feddet i Saltum i Nordjylland er et af Danmarks mere end 450 private sociale tilbud (LoS – Landsorganisationen for social tilbud). Botilbud Feddet består af 3 afdelinger: Feddet, Centrum og Lejlighedsteamet, og så driver de også en café i Saltum by. Det tre mand store lederteam har 38 medarbejdere.

Vi har faste vagter på hele tiden med dagvagt fra 8-15, aftenvagt 15-22 og nattevagt 21:45-8:15, så vi sikrer overlap. Så på den måde, er der altid ca. fire på arbejde herude i forhold til det social- og sundhedsfaglige arbejde”, siger souschef Jeppe Stephansen.

Beboerne på Feddet kan have dobbeltdiagnoser med sidemisbrug. Jeppe Stephansen har været ansat som souschef på Feddet i lidt over et år. Han har en kommunal baggrund med erfaring som både leder og faglig koordinator med arbejdsmiljø som et af sine fokusområder. På botilbud Feddet skal han bl.a. være med til at sikre det ledelsesmæssige fokus på arbejdsmiljøet. Det startede lidt tilfældigt:

Så talte jeg faktisk med en medarbejder, som havde erfaringer med TeamEffects “Min Arbejdsdag” fra Psykiatrien, hvor jeg så blev lidt undersøgende på det, fordi det var smart at kunne have det på sin mobil og det blev digitaliseret det hele.

Psykiatrien i Region Nordjylland benytter ligesom Feddet både TeamEffects løsninger “Min Arbejdsdag” og “Hændelseslog”.

”Sker der nogle uforudsete hændelser, så kan de være voldsomme. Dem kan man tydelig se, hvordan giver dønninger på trivslen gennem deres anmeldelser. Vi har heldigvis ikke mange af dem.”

På Feddet er de pædagogiske udviklingsplaner individualiseret og udmøntet i ugeplaner, der hele tiden er afstemt med kommunens handleplaner. Skal man være et succesfuldt selvstændigt bosted kræver det, at man har de bedste medarbejdere. Skal man kunne tiltrække og fastholde de bedste og mest ambitiøse medarbejdere, skal man have styr på arbejdsmiljøet.

Vi går vi meget op i, at det skal være trygt, og at man skal føle sig hjemme. Det er det, der kendetegner os, tror jeg. Vi har jo fokus på arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, men vi har faktisk også fokus på, at dem der bor herude, har det på samme måde, fordi det har en afsmittende effekt. Hvis vi har en grøn dag, så smitter det af på beboerne. Når jeg kigger på de folk, som vi har ansat herude, så må jeg bare sige, at de alle er meget faglige kompetente.

[...] Vi har jo fokus på arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, men vi har faktisk også fokus på, at dem der bor herude, har det på samme måde, fordi det har en afsmittende effekt. Hvis vi har en grøn dag, så smitter det af på beboerne"​

Tryghed i hverdagen er grobund for lavere sygefravær

Jeppe var med til at introducere Min Arbejdsdag i juni 2020, og han oplevede overgangen som hurtig, fordi værktøjet var let at gå til. Personalet var derfor også hurtig til at hoppe med på vognen:

“Jeg synes faktisk, at de tog godt imod det, fordi det var så let at gå til. […] Ellers gør man det meget per automatik, og det synes jeg faktisk, at man har gjort hele vejen igennem. Jeg vil sige, at 95 % af vores medarbejdere gør det hver dag, og så er de lige nogle få dage, der ikke bliver bedømt.

Før Min Arbejdsdag havde Feddet brugt manuelle trivselsskemaer, og det blev ofte noget rod. Min Arbejdsdag blev derfor en mulighed for at arbejde med arbejdsmiljøet på en nem og målbar måde:

Den ene ting er, at jeg kan følge med i, at folk på arbejdspladsen har det godt. Jeg kan hurtigt se, hvis folk scorer en gul dag. […] Det er også blevet helt målbart, at efter vi har fået Min Arbejdsdag, og det skyldes måske også andre ting, men så er vores sygefravær faldet markant.

Ifølge Jeppe kan faldet i sygefraværet bl.a. skyldes, at medarbejderne med Min Arbejdsdag har fået en tryghed i hverdagen. En tryghed om, at ens leder følger med og tager fat i én, hvis du har det skidt på jobbet. Det betyder samtidig, at man ikke bare får lov til at gå rundt og have det dårligt eller melde sig syg med stress, fordi din leder er opmærksom på dig.

I Min Arbejdsdag har man mulighed for at sende hinanden skulderklap, og det har personalet taget godt til sig. Når man løber rundt i en hektisk hverdag, hvor man ikke får tid til at sige tak for hjælpen, så er det rart, at man kan gøre det over Min Arbejdsdag, når man kommer hjem. Personalet har taget skulderklap-funktionen til sig, og ifølge Jeppe er det med til at give noget positivitet blandt medarbejderne. For Jeppe er det vigtigt som leder at være autentisk og ”dødelig” over for sine medarbejdere – også i Min Arbejdsdag:

Det der med at være ægte, menneskelig og dødelig, og ikke være én der signalerer, at du har alle svarene. Det er medarbejderne, der er specialister, og dem der arbejder her. Jeg har mine bolde, og jeg skal sørge for, at de kan arbejde inden for de her rammer,” afslutter Jeppe.

Botilbud Feddet

  • Botilbud Feddet består af tre afdelinger: Feddet, Centrum og Lejlighedsteamet. 
  • Botilbud Feddet har 38 ansatte og tre ledere, og man har bemanding 24 timer i døgnet. 
  • Målgruppen er borgere i alderen 18-67 år med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og behandlingsdom. 
Priseksempel for lignende botilbud: 15.000,- om året.
botilbud feddet saltum
Scroll to Top

Book online demo af Hændelseslog

Udfyld formularen og bliv kontaktet af TeamEffect og få en uforpligtende demo af værktøjet “Hændelseslog” til nem registrering af hændelser.