Det kræver nemlig et opgør med den passive tilgang til kommunikation i mange kommuner og et mere aktivt fokus på den positive forskel, man rent faktisk gør for borgerne hver dag. Ledelseseksperten Peter Christensen fra TeamEffect oplever tit, at de meget travle ledere i ældreområdet ender med at bruge for meget af deres sparsomme ledelsestid på at håndtere brok på arbejdspladsen fra deres ’aktivt uengagerede’ medarbejdere.
Det har store negative konsekvenser for helheden og skaber utilfredshed på arbejdspladsen. Når lederen for eksempel glemmer at vise opmærksomhed overfor deres loyale medarbejdere, så føler de sig med rette overset og begynder måske at lede efter job i nabokommunen.
Brok på arbejdspladsen er den største arbejdsglædedræber
Men ligesom kollegabrok og utilfredshed får de gode medarbejdere til at flygte, kan god faglig sparring og involvering i dagligdagen være nøglen, der hjælper til at få de engagerede medarbejdere til at blive i jobbet.
”Man har rent faktisk målt på det og konstateret, at man i nogle afdelinger bruger op til 30 procent af tiden på interne møder med at høre på brok fra kolleger over rammevilkår, man alligevel ikke har indflydelse på. Brok på arbejdspladsen er i dag den største dræber af arbejdsglæde,” siger Peter Christensen og tilføjer, at det betyder, at lederrollen skal justeres.
Ledere skal fremover bruge meget mere tid på at sikre, at alle medarbejdere får en mere tydelig stemme i hverdagen. De skal ses. De skal høres, og de skal alle deltage mere aktivt. Det er en stor forandring. Men også meget meningsfyldt at få til at lykkes. For ikke bare kan medarbejderne tage et større ansvar for egen trivsel, de bliver også bedre ambassadører for arbejdspladsen og blandt kollegaerne.
Den barske sandhed om engagement på jobbet i Danmark
I denne model over engagement, kan man se normal fordelingen på det danske arbejdsmarked (Gallup 2017). Ledere i ældreområdet bruger hver dag al for meget tid på deres uengagerede (røde) medarbejdere. Det har konsekvenser for kulturen på arbejdspladsen og man risikerer at de grønne medarbejdere bliver gule. TeamEffects “Min Arbejdsdag” hjælper ledere med at skære gennem støjen og nå hele vejen omkring, så der kommer mere fokus på den positive forskel man gør for borgeren.
Hvordan du bekæmper du brok på arbejdspladsen?
Når man arbejder med mennesker, er der en kæmpe tilfredsstillelse i at opleve, at man gør en positiv forskel for borgeren.
“Hele ideen er så at sige, at få de positive borgerhistorier til at blive en naturlig del af snakken ved middagsbordet. Så når man spørger sin borddame: Nå men, hvordan går det så i hjemmeplejen for tiden? Så får man først og frem mest en snak om den positive forskel, man gør for borgeren, og ikke kun en snak om urimelige rammevilkår,” siger Peter Christensen.
Der skal mange gode oplevelser til for at ophæve en dårlig
Peter Christensen fortæller, at man siger, at i menneskehjernen skal der mindst 10 gode oplevelser til at ophæve effekten af en dårlig oplevelse.
”Når man tænker over, hvor mange dårlige historier der lige nu fortælles om ældreområdet, må man håbe, at kommunerne forstår, at der skal ændres på fokus. For lederne, cheferne og kommunikationsfolkene kan ikke løfte denne opgave alene uden medarbejderne. Og medarbejderne vil ikke ’hjælpe’, hvis de ikke bliver involveret,” siger han.
Peter Christensen har en mangeårig chefbaggrund i store private organisationer, men fokuserer i dag udelukkende på at hjælpe offentlige ledere med at skabe arbejdspladser, som har en god trivsel og som lykkes med at fastholde medarbejdere i jobbet.
Min Arbejdsdag har reduceret sygefraværet i mit team. Jeg kan rekruttere medarbejdere og fastholde dem i de stillinger, som de er i. Det kunne jeg ikke tidligere. Der rejste de, fordi de mistrivedes. Det har vendt hele bøtten herinde.
Carina Pedersen, Teamleder i Esbjerg Hjemmepleje
Ny VIVE rapport peger på store Image problemer
Den 1. september 2022 udgav VIVE en ny rapport der dokumenterer, at image hos social og sundhedsfagene er udfordret: Fordomme, negativ omtale i medierne, dårlige arbejdsforhold og et højt stress niveau skaber et negativt billede af faget blandt elever i folkeskolerne.