fbpx

Min Arbejdsdag er fortællingen om, hvordan du har det på arbejdet

Redernes Krisecenter Fyn er et specialiseret tilbud til voldsramte kvinder med diagnoser, misbrug eller begge dele beliggende i Odense. Medarbejdernes fornemmeste opgave er at hjælpe de udsatte kvinder med at få en anderledes og bedre hverdag, end de har haft tidligere. Det kan være følelsesmæssigt krævende. Derfor er det vigtigt med en tilstedeværende leder, som kan støtte personalet - hele døgnet rundt. På Redernes Krisecenter har man anvendt TeamEffects “Min Arbejdsdag” siden september 2021.
Redernes Krisecenter Fyn bruger teameffect til trivsel
Marco (t.v.) er daglig leder på Redernes Krisecenter, og Marco har taget Min Arbejdsdag med ind på centeret. Cappella (t.h.) er AMR på Redernes Krisecenter, og hun bruger de anonyme statistikker i Min Arbejdsdag til at holde øje med udviklingen i trivslen i de enkelte teams.

Personalet på Redernes Krisecenter består af en lang række forskellige faggrupper. Med både servicemedarbejdere, flexjobbere, kreative medarbejdere, pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter dækker de knap 30 medarbejdere bredt ind på faglige og menneskelige kompetencer. Der er personale på arbejde døgnet rundt, og derfor er det ikke altid lige nemt at få kontakt til sin leder. På Redernes Krisecenter valgte man i september 2021 at implementere TeamEffects “Min Arbejdsdag”.

Min Arbejdsdag er den hurtigste vej til min leder i forhold til min trivsel. Hvis der er noget, der går mig på, så kan jeg hurtigt skrive og se det derinde. Det er tryghedsgivende,” forklarer Cappella, som er AMR på Redernes Krisecenter.

Det kan nogle gange være svært at komme kontakt med sin leder, men i Min Arbejdsdag har medarbejderne fået en direkte kanal til deres leder. Med Min Arbejdsdag har lederen samtidig fingeren på pulsen døgnet rundt.

Min Arbejdsdag kører i døgndrift. Vi har dag- aften- og nathold, og så er det jo levende hos os 365 dage om året i tre rul. Det kalder virkelig på opmærksom fra en leder, fordi jeg tjekker alle rul alle medarbejdere altid,” fortæller Marco, som er daglig leder på Redernes Krisecenter.

Medarbejderne på Redernes Krisecenter har taget rigtig godt imod Min Arbejdsdag, og det bliver brugt flittigt af personalet. Medarbejdere bedømmer sine dage på en skala fra grøn over gul til rød og tilføjer kommentarer, når de har lyst. Langt de fleste dage er grønne, men ind imellem kommer der røde og gule bedømmelser. Her sørger Marco for at følge op med det samme og spørge ind til, hvad det handler om.

Jeg har prøvet at sige til medarbejderne, at skal mærke efter, hvordan dagen har været. Hvis jeg ringer til dig for at høre, om du er okay, så er det fint, hvis du siger: Min hund er død, så jeg er ikke helt så glad i øjeblikket. Det er en del af din fortælling om, hvordan du har det på arbejdet,” siger Marco.

Der var en smule skepsis i starten, fordi nogle medarbejdere efterspurgte rammerne for værktøjet. Hvad dækker de enkelte farver over, og hvordan vil du gerne have, at jeg bruger det? Marco og Cappella har gjort en stor dyd ud af at fortælle, at Min Arbejdsdag handler om din egen trivsel, og at bedømmelserne derfor er subjektive og tillægges forskellig betydning fra medarbejder til medarbejder.

Min Arbejdsdag er en SKAL opgave

På Redernes Krisecenter er Min Arbejdsopgave en SKAL opgave. Det betyder, at medarbejderne er pålagt at skulle bruge Min Arbejdsdag. Min Arbejdsdag er blevet en naturlig del af medarbejdernes daglige rutiner, men for at nå derhen har det været vigtigt for arbejdsmiljøgruppen at være tydelig om, hvordan Min Arbejdsdag skulle bruges på stedet:

Vi giver ansvaret tilbage til medarbejderne. De er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø ved at være ærlige. Det er samtidig den korteste vej til deres leder, hvis der er noget. […] Det er vane, der skal ændres, og det kan godt tage tid,” fortæller Cappella.

Marco havde hørt om TeamEffect og Min Arbejdsdag fra Vejle Kommune, hvor man har haft succes med at bruge værktøjet i længere tid på hele Handicap- og Socialpsykiatriområdet. Han var derfor med til at implementere Min Arbejdsdag på centeret.

Jeg var optaget i at få det (Min Arbejdsdag) med, fordi man søgte en meget tilstedeværende leder, som var orienteret omkring medarbejdernes trivsel. Jeg kan bedre være tilstedeværende med hjælp fra Min Arbejdsdag, men det forpligter. Jeg kan ikke gå to dage uden at tjekke Min Arbejdsdag,” fortæller Marco.

Marco indrømmer også, at implementeringen af Min Arbejdsdag har krævet en ekstra indsats af ham som leder, fordi han logger ind og tjekker hver eneste dag. Han mener dog, at det er godt givet ud i sidste ende, fordi det giver ham en fornemmelse af, hvor medarbejderne er henne arbejdsmæssigt.

Hvis jeg havde en lederkollega, der ringede til mig og spurgte efter et godt råd, så ville det ubetinget være: 1. Det skal ikke være frivilligt. Det er noget man skal. 2. Følg op, følg op, følg op. Det gør jeg hele tiden. Hvis der er en som har haft to vagter, så skriver jeg til dem – pænt selvfølgelig – husk nu Min Arbejdsdag. Det er nødvendigt. Med tiden er det blevet mindre nødvendigt,” afslutter Marco.

Vi giver ansvaret tilbage til medarbejderne. De er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø ved at være ærlige. Det er samtidig den korteste vej til deres leder, hvis der er noget.

KFUKs Sociale Arbejde

  • Redernes Krisecenter er en del af KFUKs Sociale Arbejde. KFUKs Sociale organisation er en medlems- og nonprofitorganisation, der siden 1947 har haft fokus på at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.
  • Organisationen omfatter i dag Rederne (København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg), Reden International, Reden Ung, Lærkereden i Aalborg, Kontaktcentret Vesterbro, KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter i København, Redernes Krisecenter i Odense, Den Selvejende Institution Lindevangen på Frederiksberg, Herberget Lærkehøj samt genbrugsbutikkerne Reden Genbrug.
  • Redernes Krisecenter i Odense åbnede i 2019. De har anvendt TeamEffects Min Arbejdsdag siden september 2021.
Scroll to Top