Historier fra to sygeplejersker…
Under Coronapandemien var det dem, der skulle på arbejde, mens vi andre skulle være hjemme. De var hverdagens helte: Sygeplejerskerne. Desværre har det ikke ført til, at faget opleves mere attraktivt. Tværtimod. De mange historier om manglende ressourcer samt udbrændte og utilfredse medarbejdere, der føler sig overhørt, fylder i pressen og også blandt sygeplejerskerne selv. I løbet af sommeren 2022 kunne Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggøre sygeplejerskeuddannelsens dalende optagelsestal:
“I 2022 har sygeplejerskeuddannelsen optaget markant færre end i 2021, og på SSA-og SSH-uddannelserne er der generelt højt frafald”, fortæller distriktsleder Martin.
Faktummet er, at uddannelsens optagelsestal er faldet med 18% siden 2019. Det kommer desværre ikke som en overraskelse for Martin, da det er tydeligt, hvorledes arbejdets image lider under den megen negative omtale:
“Det eneste, jeg hører sygeplejersker sige, det er, at det er dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår og hvem har lyst til at gå ind i det?”, påpeger Martin.
Specialist eller generalist
Både Martin og Louise er uddannet sygeplejerske og har tidligere været i praktik i Nyborg Kommune. De arbejder i hjemmeplejen i kommunen, men har begge i løbet af deres sygeplejerske-karriere haft arbejde på sygehusene. Her er arbejdsgangen en helt anden end i hjemmeplejen:
“På sygehusene er det jo specialistarbejde. Du ved eksempelvis enormt meget om hjertet, men du ved ikke noget som helst om noget af det andet. Og det er modsat i hjemmeplejen. Man skal også kunne lide at være sig selv og køre. Selvfølgelig har man kollegaer på sygehusene, men der står ikke lige nogen på gangen, man kan hive fat i, ligesom der gør i hjemmeplejen”, fortæller Martin.
Assisterende distriktsleder Louise fortæller, at det var alsidigheden og de varierende arbejdsopgaver, der gjorde, at hun søgte mod hjemmeplejen og væk fra specialistrollen på sygehusene:
“Jeg skulle gerne vide lidt om alting i stedet for at vide alt om lidt. Det kunne man få i hjemmeplejen”, fortæller Louise.
I hjemmeplejen er det især de nære menneskelige relationer, der har betydning for dine opgaver i hverdagen. For Louise var det ikke kun det menneskelige nærvær, men også fleksibiliteten og friheden i arbejdsdagene, der trak hende mod hjemmeplejen:
“Altså, jeg dur ikke til at sidde ret meget stille. Det gør vi heller ikke som sygeplejerske, men jeg har også brug for at få noget luft en gang imellem. Og det der med at kunne køre ud, og så havde jeg en ven i telefonen, når jeg havde brug for det,” uddyber hun.
Martin tror også, at det særlige frirum er det, der gør hjemmeplejen til en mere attraktiv arbejdsplads fremfor et sygehus. Og frihed er alfa omega, når man arbejder med mange typer af borgere, der har forskellige behov men alle brug for omsorg:
“Jeg tror, at rigtig mange trives i, at der også er noget frihed i at gå her. Jeg tror da også, der er nogen, der lige bruger 5-10 minutter ekstra hos Fru Hansen, når der er tid til det, og hvis der er tid, skal de også helst gøre det”, fortæller Martin.
I Nyborg deler vi de gode historier
I distrikt Egeparken bruger medarbejderne TeamEffects værktøj “Min Arbejdsdag” til at “tjekke ud”, når de får fri. Medarbejderne vurderer deres dag på en fem-skala fra grøn over gul til rød, og de har efterfølgende mulighed for at tilføje en kommentar. Vurderingen bliver delt med deres nærmeste leder. Louise betragter det som en måde at sikre bedre overgang mellem arbejdsliv og fritid:
“Vi har førhen været vant til at snakke om det her med at kunne “tage kitlen af”. De skal nemlig huske at tage arbejdstøjet af, så at sige, og gå hjem. I Min Arbejdsdag kan man lukke sin dag ned og lige have en refleksion over dagen”, fortæller Louise om brugen af Min Arbejdsdag i hjemmeplejen.
Martin og Louise bruger Min Arbejdsdag til at være på forkant med medarbejdere, der har problemer, fordi værktøjet giver dem mulighed for at tage fat på dem, der har brug for sparring.
“Vi svarer altid inde i systemet, hvis der er en, der har haft en dårlig dag. Og så skriver vi til dem og inviterer dem ind til en snak i forhold til, om der er noget man har brug for at uddybe. Vi møder også nogle gange en medarbejder ude på gangen, og så har vi muligheden for lige at sige; “Jeg kan se du har haft en rød dag. Har du noget på hjertet?””, fortæller Martin.
Mange røde dage kommer fra besøg komplekse borgere og det er vilkår, som man ikke bare kan fikse på magisk vis, men som naturligvis afføder pres og utilfredshed. Derfor er det vigtigt at få talt og få lyttet til medarbejdernes oplevelser. Min Arbejdsdag er for Martin og Louise en mulighed for at flytte fokus fra rammebetingelser til de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved: Plejen hos borgeren, samarbejdet i teamet og hvordan vi løser kerneopgaven.
Som situationen er lige nu, er der et kæmpe behov for at gøre jobbet mere attraktivt både på sygehusene og i hjemmeplejen, men der er også et behov for at lytte og involvere det nuværende personale. De er nemlig afgørende for opfattelsen fra fremtidens sygeplejersker:
“Det er jo er et fantastisk fag. Der er mange muligheder i det, men det er jo den historie, man skulle have fremstillet,” afslutter Martin.
"Når man arbejder med mennesker, er det så uforudsigeligt. Jeg kan godt lide, at der ikke er to dage der er ens. Man kommer aldrig til at kede sig."
