Som plejecenter i dagens Danmark står man over for enorme rekrutteringsudfordringer. Desværre vælger mange unge social- og sundhedsfaget fra på grund af fagets dårlige image. Ifølge en ny VIVE rapport, så bunder problemet blandt andet i uvidenhed og fordomme blandt de unge. Det negative samfundsbillede af social- og sundhedssektoren blandt de unge skyldes også en vis uvidenhed om fagligheden på uddannelsen. Hertil kommer så opfattelsen af meget dårlige arbejdsvilkår og højt stressniveau. Samlet set er det en cocktail, der skræmmer de unge væk.
Tanya Hornnæss Svensson er AMR på plejecenter Støberiet i Brønderslev Kommune, hvor man bruger TeamEffects værktøj “Min Arbejdsdag”. Tanya har haft en vigtig rolle i at drive Min Arbejdsdag i gang sammen med sine kollegaer. Hun mener, at vi skal blive bedre til at fortælle de gode historier om faget. Hun oplever nemlig, at selv de sværeste dage nogle gange vurderes positivt af medarbejderne i Min Arbejdsdag:
”Jeg har snakket meget med mine kollegaer, hvis de har haft en hård dag, men samtidig har vurderet den grøn i Min Arbejdsdag. Hvorfor kan det være? En dag kan godt starter hårdt ud med stress og jag, men alligevel formår medarbejderne at holde fast i det sjove og grine sammen,” fortæller Tanya.
Hvis man bliver bedre til at holde fast i de daglige gode oplevelser, så bliver det også sjovere at gå på arbejde. Men det er svært at få tid til dette i en travl hverdag, og frustrationerne vil tage over, hvis man ikke har mulighed for at få delt sine bekymringer. Berit Rosenkilde er plejecenterleder på Støberiet og kan godt genkende problematikken om den til tider dårlige tone på arbejdspladsen:
På støberiet giver de skulderklap online
På forsiden af Magasinet Pleje: Den 23. september 2022 indtag Berit forsiden af Magasinet Pleje. Artiklen om Støberiet handler om, hvordan de bruger Min Arbejdsdag til at understøtte medarbejdernes trivsel og engagement. Værktøjet bruges også til at skabe mere faglig og personlig anerkendelse mellem kollegaerne gennem skulderklap. Læs artiklen fra Støberiet på Magasinet Plejes hjemmeside.
“Der kan godt være nogle surstrålere, som i starten af dagen har besluttet sig for, at det bliver en dårlig dag i dag. Det kan kræve noget energi at få vendt dagen rundt hos dem,” uddyber Berit.
Berit og Tanya oplever, at medarbejderne føler sig mere værd, når de oplever en bedre dialog med deres leder gennem Min Arbejdsdag. Bl.a. fordi de nemmere har muligheden for at få aflæsset nogle af deres bekymringer. Og det betyder utrolig meget for medarbejderne.
Tanya påpeger, at det er arbejdet med mennesker, der skaber værdi og arbejdsglæde i et fag som deres. Det er meget bekræftende at kunne være med til at gøre en forskel og indgå i dialog med både borgere og kollegaer:
”Når man arbejder med mennesker, er det så uforudsigeligt. Jeg kan godt lide, at der ikke er to dage der er ens. Man kommer aldrig til at kede sig,” fortæller Tanya.
Glæden ved at arbejde med mennesker, variation i arbejdet og uforudsigelighed skaber motivation for at gå på arbejde, og det er det, der gør arbejdet på et plejecenter som Støberiet fantastisk. Min Arbejdsdag hjælper med at sætte fokus på dette, når man vurderer sine dage og sætter ord på sine oplevelser:
“Jeg tror, at det handler om at få fortalt den gode historie. Vi oplever mange forskellige situationer, som både er gode og dårlige. Men der gælder det om at huske de gode oplevelser. Jeg husker en episode, hvor jeg kom ind til en beboer som normalt ikke agerer udadvendt. Lige pludselig en dag fik jeg et kæmpe kram. Det er sådan nogle oplevelser, der gør en verden til forskel,” siger Tanya.
"Sygeplejefaget er jo fantastisk. Der er mange muligheder i det, men det er jo den historie, man skulle have fremstillet."
Martin Eitz Damm, Distriktsleder Nyborg Hjemmepleje