I Psykiatrien i Region Nordjylland er der 23 sengeafsnit, som bruger TeamEffects værktøjer til forebyggelse af vold og trusler. Psykiatrien har dannet parløb med TeamEffect i en lang årrække og i 2020 kunne de markere deres 5 års jubilæum. Egentlig startede samarbejdet mellem Psykiatrien og TeamEffect efter et besøg af arbejdstilsynet, hvor man blev opmærksom på, at man gjorde for lidt for at forebygge trusler og vold. Det ville man gerne blive bedre til på Psykiatriens afdelinger:
“Vi havde blandt andet også besøg af arbejdstilsynet, og de sagde det her med at kunne håndtere og forebygge vold og trusler. Det var meget vigtigt. Vi havde en task force der skulle kigge på dette, så som led i en indsats besluttede vi os for, at vi var nødt til at gøre noget for at blive bedre til at forebygge vold og trusler,” udtaler arbejdsmiljøkoordinator Mads Bodilsen.
Arbejdsmiljøkoordinator Mads Bodilsen har været med hele vejen, mens man har brugt TeamEffect i Psykiatrien, og Mads var fra start positiv omkring de nye muligheder. Han oplevede, at deres tidligere processer var langsommelige og vanskelige at behandle i arbejdsmiljøgruppen:
“Førhen brugte vi papirskemaer til registrering af hændelser. Det gjorde, at det let blev lagt i en bunke, og så kunne man godt glemme at behandle dem. Det her med at få samlet det i et system, hvor man kan se, hvordan den enkelte bliver påvirket af det. Det gør, at arbejdsmiljøgrupperne har en helt anden mulighed for at kunne mere systematisk målrettet med det.“
Psykisk belastning giver mere viden til forebyggelse af vold og trusler
Anvendelsen af TeamEffect er obligatorisk på alle sengeafsnit Psykiatrien. Man anvender både TeamEffects trivselsløsning “Min Arbejdsdag” men også “Hændelseslog” til registrering af hændelser og ulykker (herunder trusler og vold). Det har først og fremmest betydet, at man registrerer langt flere hændelser end tidligere. Det er ikke fordi arbejdsmiljøet er blevet mere farligt – tværtimod. Nu har personalet bare fået et redskab, som gør det meget lettere at registrere hændelser, når der opstår episoder. I Hændelseslog bliver det samtidig tydeligt, hvordan hver enkelt hændelse belaster medarbejderne:
“Vi registrerer tidstro data. Dels registrerer vi, hvilke hændelser vores personale er blevet udsat for, men vi registrerer også belastningen. Hvad var der for nogle følelsesmæssige påvirkninger?” fortæller Mads.
Medarbejdere registrerer også altid belastningsgraden, når de opretter en hændelse, og det giver lederen og arbejdsmiljøgruppen en ekstra viden, som kan bruges i et læringsperspektiv. Hvordan påvirker forskellige hændelser os, og hvordan er det forskelligt fra medarbejder til medarbejder? Alle medarbejdere er forskellige, og to medarbejdere kan opleve den samme hændelser forskelligt. Man kan måske godt klare at blive spyttet på første gang, men gentager det sig hundrede gange, så vil bægeret muligvis flyde over til sidst. Det gør sig især gældende ved psykiske personskader såsom krænkende handlinger, trusler osv. I arbejdsmiljøorganisationen i Psykiatrien bruger man derfor belastninger i det forebyggende arbejde med den enkelte, men også på afsnitsniveau:
“Vi bruger Hændelseslog i et læringsperspektiv. Hvor stor er en belastning på et område? Både for et afsnit, men også for den enkelte medarbejder i forhold til at kunne se, om der er noget, vi kan gøre for at støtte medarbejderen eller afsnittet. Er det fordi, der er for mange nye medarbejdere, så det er svært at opretholde en ordentlig konflikthåndtering? Er det noget mere omkring de-eskalering, vi skal have fokus på? Det kan være andre ting i det psykosociale arbejdsmiljø, som vi skal have fokus på,” uddyber Mads.
Om vold og trusler på offentlige arbejdspladser
I forhold til vold på arbejdspladsen skelner man mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. Overfald, forsøg på kvælning, slag, skub, niv, bid, krads osv. Psykisk vold er trusler om vold eller anden krænkende adfærd, f.eks. truende adfærd, chikane og verbale trusler. https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/psykisk-arbejdsmiljoe/vold-og-trusler/
Antallet af offentlige ansatte, der bliver udsat for vold på arbejdspladsen, er stigende, og andelen af arbejdsrelateret vold udgør en stigende del af de samlede voldshændelser. Fra 2008 til 2020 er arbejdsrelateret vold steget fra 8 % til 13 %.
Arbejdsgiveren har pligt til at registrere og forebygge BÅDE vold og trusler på arbejdspladsen uanset, om de har medført fravær. AMR og TR bør være med i håndteringen af ulykker og nærvedulykker. Der findes mange variationer af “kradse-skemaer”, som kan bruges til registrering, men der findes også elektroniske alternativer til nem registrering af hændelser.
Arbejdspladser med højt trusselsniveau er ofte de bedste til at få registreret deres hændelser. Men alle offentlige arbejdspladser skal ifølge lovgivningen registrere. Det betyder at skoler, daginstitutioner, jobcentre, fritidstilbud til unge, hvor man mere sjældent oplever fx trusler også skal registrere og forholde sig til dette. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor medarbejderne oplever et stigende pres i hverdagen med at få tingene til at hænge sammen. Set med arbejdsmiljø-briller bliver det afgørende at lære af oplevelserne og begynde at arbejde forebyggende for at mindske den slitage, som medarbejderne oplever.
Hvis jeres organisation i dag dokumenterer nærved-ulykker i kradsebøger og skemaer, er det vigtigt at undersøge om I overholder databeskyttelsesreglerne, og I bør have en klar holdning til, hvilke detaljer der skal med i forhold til fx at navngive kollegaer og borgere. Når man dokumenterer nærved-ulykker i TeamEffects ”Hændelseslog”, bliver der automatisk taget hånd om databeskyttelsen.
Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Volden rammer forholdsvis få grupper, f.eks. medarbejdere i social og sundhedspersonale, specialpædagoger, politi og fængselspersonale. Specialpædagoger er den jobgruppe, som har oftest bliver udsat for fysisk vold på arbejdspladsen, mens politi- og fængselsarbejdere er faggruppen som oftest udsættes for psykisk vold (Arbejdstilsynet).
Trivsel og hændelser på arbejdspladsen hænger sammen
I Psykiatrien bruger medarbejderne også Min Arbejdsdag til daglig trivselsmålinger, fordi man ligesom med registrering af hændelser ønsker, at trivsel skal være en løbende opgave:
“Vi synes, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt. Arbejdsmiljø er andet end trivselsmålinger tre gange om året,” fortæller Mads.
Det giver rigtig god mening at kombinere hændelsesregistrering med daglige trivselsmålinger, fordi trivsel og hændelser hænger sammen. Nedenstående graf er et virkelighedseksempel fra en arbejdsplads, som både bruger Min Arbejdsdag og Hændelseslog. Graferne viser udviklingen i henholdsvis arbejdspladsens trivsel (øverste graf) og antal hændelser (nederste graf) i samme periode.
Eksemplet kunne være fra en afdeling, hvor man får en ny patient ind, der er meget udadreagerende, og hvor personalegruppen måske ikke endnu har den store erfaring med at arbejde med denne type patient. Det viser sig måske indledningsvist i flere registrerede hændelser i relation til patienten, mens det samtidig påvirker medarbejdernes trivsel negativt med det samme. Det er vigtig viden til lederen og arbejdsmiljøgruppen, når man skal følge op på og planlægge arbejdsgangen. Det gælder ikke kun for den udadreagerende patient, men også i forhold til de øvrige patienter på afdelingen, der måske selv påvirkes negativt af uroen og oplever at møde pressede/slidte medarbejdere, der måske ikke har samme overskud som normalt.
“For mig betyder TeamEffect, at man har fundet en anden måde at tale om arbejdsmiljøet på. Det har været en afgørende faktor for at arbejde mere målrettet med arbejdsmiljø. Hvordan er det vores landskab faktisk ser ud? Man kan have oplevelsen af, at man er rød hele tiden, men langt de fleste er jo egentlig grønne,” fortæller Mads.
Ny defusing metode kan forbedre opsamling på hændelser
I samarbejde med Psykiatrien i Region Nordjylland har TeamEffect udviklet et nyt modul, der benyttes til defusing-processen i forbindelse med alarmtilløb.
Psykiatrien kan være en farlig arbejdsplads, og derfor har man stort fokus på forebyggelse af vold og trusler. På flere sengeafsnit er personalet derfor udstyret med alarmer. Oplever de en situation der kan udvikle sig farligt, kan de udløse alarmen. Ved alarmtilløb skal kolleger ikke bare fra afdelingen, men også fra tilstødende afdelinger løbe til og hjælpe deres kollega.
Efterfølgende gennemføres en struktureret defusing proces, med det formål at sikre at alle de involverede fra de forskellige afdelinger er okay, og at man efterfølgende har en faktuel beskrivelse af selve hændelsesforløbet til brug for det videre arbejdsmiljøarbejde på afdelingen.
Arbejdsmiljøkoordinator Mads Bodilsen fra Psykiatrien har været en del af udviklingsarbejdet af defusing modulet, og han udtaler:
“I Psykiatrien er det vigtigt, at vi skal kunne håndtere defusingprocesser, herunder at sikre at alle er okay og at vi får registreret de rigtige oplysninger. For mig er det vigtige, at vi kan blive bedre til at lære af vores registreringer, så vi kan forebygge evt. fremtidige episoder. Det er hele ideen med det nye modul”
Danmarksmesteren i TeamEffect findes i Psykiatrien
Læs også artiklen “Sygeplejerske har bedømt alle sine arbejdsdage i 5½ år” omkring sygeplejerske Charlotte. Charlotte er den medarbejder, som har bedømt flest arbejdsdage i Min Arbejdsdag, hvor hun i 2021 havde bedømt sin arbejdsdag i 5½ år. Charlotte er sygeplejerske på sengeafsnit N2 som er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland.
