Danske plejecentre opererer i dag under vanskelige betingelser. Der er mangel på uddannet og faglig arbejdskraft, antallet af ældre stiger og plejebehovene inden for sundhedsområdet bliver mere komplekse. Det er en giftig cocktail, og det er også virkeligheden i Slagelse Kommune, som p.t. har svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Som en del af løsningen igangsatte man i 2019 et testforløb med TeamEffects “Min Arbejdsdag” på plejecenter Blomstergården. Her 2,5 år efter fortæller virksomhedsleder Christina, at de i dag lykkedes med at fastholde mange af deres elever og medarbejdere på centret:
“Det er ikke nemt (rekruttering), og de ansøgere, som vi får, er ikke samme kvalitet som tidligere, men vi er heldigvis ikke lige så hårdt ramt, som andre er. Min daglige leder Bettina er rigtig god til at få ansat folk, der har været i huset som eksempelvis elever. Der er en del elever, som rigtig gerne vil blive.”
Sådan rekrutterer man social og sundhedspersonale hos os
Det er efterhånden blevet en realitet på manglen på flere hænder og faglært personale inden for social og sundhedsområdet. Det gælder både sygeplejerske, social og sundhedsassistenter samt social og sundhedshjælpere. Især i elevtiden er en god rekrutteringsproces afgørende for, hvorfor man vælger det pågældende sted.
Spørger man Bettina, der er daglig leder og har ansvar for centerets midlertidige pladser i hus B og D, så er det gode arbejdsmiljø på Blomstergården en væsentlig årsag til, at så mange elever vælger at blive på centeret, når de er færdiguddannet.
Bettina bruger Min Arbejdsdag dagligt sammen med sine knap 80 medarbejdere, og derudover bruger hun aktivt Min Arbejdsdag til rekruttering af social og sundhedspersonale:
“Vi bruger Min Arbejdsdag i rigtig meget af vores rekruttering: både før samtalen og under samtalen for at sikre os en struktur, hvor vi inddrager Min Arbejdsdag. Vi har nogle gode opgaver herude, og vores måde at drive arbejdsplads på er spændende, fordi man bliver medinddraget i opgaverne. Når vi siger, at vi har Min Arbejdsdag, så siger de “wauw det er sgu da fedt, hvorfor har vi aldrig stødt på det?” fortæller Bettina.
Vi bruger Min Arbejdsdag i rigtig meget af vores rekruttering: både før samtalen og under samtalen for at sikre os en struktur, hvor vi inddrager Min Arbejdsdag. Vi har nogle gode opgaver herude, og vores måde at drive arbejdsplads på er spændende, fordi man bliver medinddraget i opgaverne.
Bettina, Daglig leder Blomstergården
Fokus på at fastholde de loyale medarbejdere
Medarbejderne på Blomstergården bruger hver dag Min Arbejdsdag til at tjekke ud efter endt arbejdsdag. Når man oplever en dårlig dag, får nærmeste leder automatisk en besked, så de nemt kan følge op hos vedkommende. Bettina har medarbejdere, som blev overrasket over, at de pludselig fik tættere opfølgning fra deres nærmeste leder. Med en stor personalegruppe heriblandt aften- og nattevagter, så er muligheden for at fingeren på pulsen med den enkelte begrænset. Min Arbejdsdag er derfor en hjælp for Bettina og de andre ledere til at være tættere på deres medarbejdere:
“Min dag starter hjemmefra kl. 6, hvor jeg drikker min kop kaffe. Jeg tjekker Min Arbejdsdag efter, hvad folk har skrevet, og om der er nogle kommentarer. Også aften og nattevagter. Der begynder jeg at tænke over, hvordan jeg skal prioritere min tid. […] Det er et godt ledelsesværktøj for mig i forhold til at forstå temperaturen 365 dage om året 24/7,” siger Bettina.
For Bettina støtter Min Arbejdsdag rigtig godt op om det psykiske arbejdsmiljø og sundheden på Plejecenter Blomstergården. Når medarbejderne bedømmer deres dage, så kan man hurtigt gå ind og give ledelsesstøtte. Hun oplever, at man hurtigere kommer i kontakt med en medarbejder, der hvor det kan være svært.
Christina bruger som virksomhedsleder primært chef-rapporterne i Min Arbejdsdag til at få et overblik over, hvordan det går i de forskellige huse i centeret. I Min Arbejdsdag kan Christina følge med i, hvordan trivslen udvikler sig i hver afdeling og generelt på Blomstergården. Christina fremhæver desuden, at Min Arbejdsdag har været særlig anvendelig i perioder med lederskifte, hvor man har måtte konstituere en midlertidig leder. Det er perioder, hvor personalet mangler deres nærmeste leder:
“De perioder hvor vi har manglet en leder, og hvor jeg har været back-up, så var Min Arbejdsdag en rigtig god mulighed for at følge op på de medarbejdere, som har det svært. Det var virkelig rart. De screenede deres dag, og så kunne jeg ringe til dem og følge op. Hvis jeg ikke havde haft det her redskab, så havde jeg jo aldrig fanget de her medarbejdere,” fortæller Christina.
Min Arbejdsdag handler om forebyggelse, og det giver rigtig god mening, når man som medarbejder på et plejecenter med mange borgere, ud over de faglige kompetencer, også bruger sig selv i arbejdet med borgere. Selv den mest inkarnerede medarbejder (de loyale medarbejdere) kan nemlig have off-dage:
“Der er nøglemedarbejdere, som altid passer deres arbejde, løser opgaven og er ordentlige. Når de scorer dagen gul eller rød, så ved jeg bare, at der er et eller andet, som er helt galt. […] Nogle gange har jeg set det om eftermiddagen, og så plejer jeg at sende en SMS: “Jeg er blevet opmærksom på, at du har scoret din dag rød, og jeg vil rigtig gerne ringe til dig, når du er kommet hjem.” De ved, at de har haft en rigtig øv-dag men oplever, at der er en leder, som sætter alt ind for at komme i kontakt med dem. Så kan de læsse af og sove roligt om natten og møde friske ind den næste dag. Det er jo det, som systemet kan,” fortæller Christina.
Min Arbejdsdag handler om kultur, og kulturen er en løbende opgave
I forbindelse med implementeringen af Min Arbejdsdag på Blomstergården har de lagt meget energi i at sikre en god opstart. Det er altafgørende, at man laver en god forventningsafstemning og nogle faste aftaler med medarbejderne, så man er tydelig på, hvad man kan forvente.
“Vi har en aftale om, at man SKAL skrive noget ved røde dage, og så bliver man kontaktet af en leder hurtigst muligt. Også nattevagterne som går hjem mandag til en fri-uge. Så kontakter vi dem også, hvis de har kommentarer,” fortæller Christina.
“Jeg synes som Christina siger, så handler det om at sætte nogle gode strukturer, være aktiv og sætte nogle barer, så man spiller hinanden gode. Det er vigtigt at få det drøftet i lederteamet,” uddyber Bettina.
Når man er et stort sted med meget udskiftning, så er det også vigtigt at prioritere en god onboarding af nye medarbejdere med høj faglighed.
Nye medarbejdere mødes derfor en time om måneden i opstartscaféer, hvor de også præsenteres og sættes ind i Min Arbejdsdag, så de kan bruge det samme dag. Derudover afholder Blomstergården kurser omkring vaner og værdier, hvor de også kommer omkring Min Arbejdsdag som en vigtig del af kulturen og sundhed på arbejdspladsen. Medarbejderne har derfor også taget rigtig godt imod Min Arbejdsdag:
“Nogle tager fuldstændig ejerskab over det og kan nærmest ikke leve uden det. Andre har brug for mere hjælp, hvor man ligesom skal facilitere og overtale dem: Det er for jeres egen skyld,” fortæller Bettina.
Min Arbejdsdag er nemt at bruge, og det giver et godt her og nu billede af, hvordan det psykiske arbejdsmiljø er hos teamet og i særdeleshed hos den enkelte medarbejdere. En faktor der har stor betydning for den måde, man arbejder med arbejdsmiljø og udfordringerne med at rekruttere på Blomstergården:
“Jeg ved, at nogle ledere siger, at det her ikke giver mening for dem, fordi de i forvejen er tætte på medarbejderne. Jeg tænker, at så er det fordi, at de ikke har forstået, hvad det her handler om,” afslutter Christina.
“Jeg ved, at nogle ledere siger, at det her ikke giver mening for dem, fordi de i forvejen er tætte på medarbejderne. Jeg tænker, at så er det fordi, at de ikke har forstået, hvad det her handler om."
Christina Aagaard, Virksomhedsleder Blomstergården
TeamEffect på Blomstergården
Blomstergården er fordelt på 4 huse med 96 somatiske plejeboliger og 48 midlertidige boliger. Samlet arbejder der 240 medarbejdere på Blomstergården. Blomstergården har anvendt Min Arbejdsdag i over 2,5 år.