Medarbejdere er generelt bedre til at søge hjælp, stille spørgsmål, få og give feedback og generelt bare sige deres mening, hvis der er en høj grad af psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Det har en række positive konsekvenser for det daglige samarbejde og det har positiv betydning for levering af kerneopgaven, sikkerhed, kvalitet, medarbejdertilfredshed, evnen til at lære af fejl, nærved-ulykker og innovation.
Det er nemmere at udvikle psykologisk tryghed i et team eller en organisation, hvor man som medarbejder er afhængige af hinanden sammenlignet med en tilsvarende organisation, hvor opgaver løses selvstændigt.
Amy Edmonson peger i sine studier på. at psykologisk tryghed har stor indflydelse på:
- Læring: Både personligt og organisatorisk.
- Hvordan og hvor godt man håndterer risiko for borgere / patienter.
- Innovation
- Medarbejder jobtilfredshed = større engagement
- Bedre fastholdelse af medarbejdere
Hvad er konsekvenserne ved manglende psykologisk tryghed?
Men hvad hvis det modsatte er tilfældet? En af de mest typiske konsekvenser hos en arbejdsplads med lav grad af psykologisk tryghed er lav eller ingen engagement og motivation hos medarbejderne. Det kan betyde, at de ikke føler sig trygge nok til at bidrage frit eller bringe nye idéer til bordet. Medarbejdere stopper måske med at samarbejde eller dele vigtig information. I en offentlig kontekst kommer det blandt andet til udtryk, hvis medarbejdere holder på kritisk viden om borgere, som bør deles i plenum med nærmeste kollegaer og leder.
I værste tilfælde kan manglende psykologisk tryghed føre til øget stress og angst blandt medarbejderne. Frygten for negative konsekvenser af at fejle eller udtrykke sig kan skabe en konstant spænding, der påvirker både den mentale sundhed og fysiske velbefindende hos medarbejderne.
At tackle og forbedre psykologisk tryghed på arbejdspladsen er derfor afgørende for at skabe et godt arbejdsmiljø, men også for at undgå de konsekvenser, der følger med en lav grad af psykologisk tryghed.
Psykologisk tryghed hænger sammen med sygefraværet
Hvis man har sin dagligdag i sundhedsvæsenet, så ved man hvor smertefuldt det kan være, når en kollega melder sig syg. Sygefraværet og de afledte konsekvenser heraf er en af de største hovedpiner for lederne på de danske hospitaler. En opgørelse fra Danske Regioner viste, at det årlige sygefravær blandt læger, sygeplejersker og sosu’er i 2022 var på 13,33 sygedage sammenlignet med 10,90 sygedage i 2018.
I kølvandet på corona krisen er det måske blevet mere legitimt at melde sig syg, og det viser sig nu både i sygefraværstallene, men måske også i frustrationerne blandt medarbejderne. Undersøgelserne kan samtidig også være en indikator for, at de tilbageværende medarbejdere har ét stort ønske, nemlig et bedre arbejdsmiljø. Det høje sygefravær kan altså være konsekvensen af et dårligt arbejdsmiljø på hospitalerne, hvor sygeplejerskerne ikke føler sig hørt i hverdagen.
Psykologisk tryghed er en god forretning i det private erhvervsliv
I Googles meget store udviklingsafdeling har man forsket i hvad der kendetegner teams, der er ”high performers”. Resultater viste, at psykologisk tryghed betyder rigtig meget i teams der arbejder sammen og udvikler software. Man kunne således dokumentere, at teammedlemmer der arbejdede i teams med høj grad af psykologisk tryghed var:
- Mere loyale overfor Google og var i mindre risiko for at sige op.
- De leverede bedre kvalitet i deres opgaveløsning fordi de brugte hinanden bedre i teamet.
- Det betyder at de økonomisk er mere værdifulde for google.
- Google teams med høj psykologisk tryghed bliver dobbelt så ofte vurderet som effektive af deres chefer.
Læs mere om high performing teams i Google.
