Indhold
Definition på en arbejds- og nærved-ulykker
I Danmark er det lovpligtigt at registrere arbejdsulykker og -skader på arbejdspladsen, og det gælder både dem, der har medført fravær, og de hændelser der kunne have medført fravær. For at forstå behovet for at registrere og analysere nærved-ulykker er det derfor først vigtigt at skelne mellem forskellige typer af registreringer:
For at gøre forvirringen total har man i sundhedsvæsenet begrebet “utilsigtet hændelse” eller UTH. En UTH er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade på en patient/borger. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser skal registreres og sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Eksempel på en UTH: Gerda Hansen bor på plejehjem og er gangbesværet. En morgen, hvor hun vil stå ud af sin seng, står hendes gangstativ for enden af sengen. Hun falder i sit forsøg på at få fat i gangstativet. Gerda slår sig ikke, og kort tid efter faldet kommer personalet og hjælper hende. Personalet sørger for at rapportere hændelsen som utilsigtet hændelse med ”ingen skade”. For at undgå lignende hændelser i fremtiden, indfører personalet på plejehjemmet, at det altid skal sikres, at beboerens gangstativ står tæt nok på beboeren, til at hun/han kan nå det.
På alt for mange offentlige arbejdspladser bliver der desværre registreret for lidt nærved-ulykker. Det er en skam, fordi der er rigtig meget læring at hente i ens registreringer. BFA (Branche Fællesskab Arbejdsmiljø) har skrevet en god håndbog om arbejdspladsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker i social og sundhedssektoren.
Fakta om arbejdsulykker og nærved-ulykker
- Med 10.000 anmeldelser hvert år står social- og sundhedssektoren for 25% af alle anmeldte arbejdsulykker i Danmark (der anmeldes 42.000+ arbejdsulykker i Danmark).
- Fraværet i forbindelse med arbejdsulykke er fem dage. Det svarer til, at arbejdsulykker i social- og sundhedssektoren koster 50.000 syge- fraværsdage om året.
- Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en ulykke: ”Hvis en medarbejder er ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde, dvs. er arbejdsudygtig mindst én dag ud over dagen, hvor ulykken sker”
- Nærved-ulykker SKAL dokumenteres og bør også analyseres. Skab en stærk sikkerhedskultur ved at gøre jeres indsats synlig overfor tilsynsførende og personalet.
- Et dårligt arbejdsmiljø er en dyr fornøjelse. I Danmark vurderes det at dårligt arbejdsmiljø samlet koster svimlende 60-80 milliarder kroner om året. Det er især sygefravær, som kan være en dyr post for en organisation.
Kilder Arbejdsmiljøweb og TV2
Hvorfor er det vigtigt at være god til at registrere nærved ulykker?
Som leder og arbejdsmiljørepræsentant har man ansvaret for, at ens arbejdsplads overholder gældende arbejdsmiljøregler for registrering af arbejds- og nærved-ulykker. Desværre er mange offentlige arbejdspladser alt for dårlige til at registrere. Det er på trods af, at man måske arbejder på en arbejdsplads, hvor personalet hjælper borgere i meget komplekse situationer, hvilket kan være meget krævende. Hvis man registrerer nærved ulykker ofte og korrekt, så er der nemlig rigtig meget at hente i registreringerne, som kan bruges til at forebygge et dårligt arbejdsmiljø.
Pyramidemodellen på billedet herunder er inspireret af Heinrich’s Safety Triangle (1930’erne). Modellen skal læses som, at for hver 10.000 nærved-ulykker man registrerer kan man statistisk set forvente 1000 ulykker, 100 alvorlige ulykker og et dødsfald.
Modellen peger således på sammenhængene mellem antallet af registreringer på en arbejdsplads. Logikken er, at lykkes man med at halvere antallet af nærved-ulykker til 5.000, så vil man også forvente at kunne reducere antallet af ulykker tilsvarende (= 500 ulykker, 50 alvorlige ulykker og 0,5 dødsfald). En signifikant ændring og et vigtigt argument for, hvorfor man skal være god til at arbejde med ALLE typer af ulykker. Det er ofte nemmest at lave forandringer i arbejdsmiljøet på “de nederste niveauer”, fordi man har det bedste datagrundlag at arbejde ud fra.
Der er rigtig meget at hente som arbejdsplads ved at være god til at registrere som f.eks.:
- BELASTNING Hvis man registrerer nærved-ulykker løbende bliver det nemmere at forstå og tale om belastningen som den enkelte medarbejder oplever på jobbet, men også at forstå den samlede belastning for hele arbejdspladsen. Husk at alle medarbejdere er forskellige, og to medarbejdere kan derfor opleve en sammenlignelig situation forskelligt. Man kan måske godt klare at blive spyttet på første gang. Men gentager det sig 100 gange, så vil bægeret muligvis flyde over. Dette aspekt er særligt vigtigt ved psykiske personskader såsom krænkende handlinger, trusler osv.
- LÆRING OG FOREBYGGELSE Ved at arbejde med tidstro data, kan vi lære af fejl. Analyse af nærved-ulykker gør, at arbejdspladser har bedre forudsætninger til at tilrettelægge arbejdet bedre.
- COMPLIANCE OG FORSIKRING En detaljeret og veldokumenteret historik er vigtig, hvis uheldet for alvor er ude, og man ender i en arbejdsskadesag. Jo mere præcis data desto bedre. Når arbejdstilsynet er forbi, så har arbejdsmiljøgruppen også dokumentation på, og hvordan man arbejder på at forebygge dem. Hvilket arbejdsmiljø-lovgivningen også siger, at man skal.
Arbejdspladser, som har fokus på at registrere, er også attraktive arbejdspladser. Et stort fokus på at skabe en sikkerhedskultur for sit personale kan være afgørende i rekrutteringen af nye medarbejdere, når de vælger deres fremtidige arbejdsgiver. MEN vigtigst af alt, er registreringer et vigtigt redskab til at fastholde og passe på sit personale, så de ikke brænder ud. Dette gælder især offentlige arbejdspladser, hvor man arbejder med komplekse borgere, og hvor man er særlig udsat for eksempelvis vold og trusler.
Nærved ulykke skema: Hvordan kan man måle arbejdsmiljøet?
Det er lovpligtigt at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) for at måle og vurdere kvaliteten af arbejdsmiljøet. APV’en består af en kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer og skal munde ud i en handleplan, der definerer hvad der skal forbedres i arbejdsmiljøet. APV’en skal laves minimum en gang hver 3 år, og der er en række krav til, hvordan APV’en udarbejdes.
Derudover har de fleste arbejdspladser faste processer for at registrere ulykker og hændelser. Mange offentlige arbejdspladser er dog stadig for dårlige til at registrere hændelser. En af de væsentligste årsager til dette er, at den nuværende registreringsproces er langsommelig og ineffektiv. Nogle steder skal man logge på et særligt system til ulykkesregistrering og tvinges til at udfylde store skemaer om hver enkelt hændelse, hvilket tager for lang tid. Ultimativt betyder det, at medarbejdere holder op med at registrere. Andre steder bruger man stadig ”kradseskemaer” på papir, hvor medarbejderen alene registrerer antallet af hændelser (fx ved at sætte en streg på papiret). Det betyder, at listen med registreringer bliver længere og længere, og hos de fleste arbejdspladser samler oversigten støv i hjørnet. Det gør det nærmest umuligt at bruge registreringerne som arbejdsmiljøgruppe, hvilket er et problem. Desuden forringer det evnen til at arbejde struktureret med forebyggelse af arbejdsskader i organisationen, fordi data ikke er tidstro eller til at arbejde med.
Når vi er ude og besøge forskellige offentlige arbejdspladser i Danmark, hører vi altid samme historie: “Vi er slet ikke gode nok til at registrere”.
Her er de typiske årsager:
- “Det tager for lang tid at logge ind på computeren”
- “Det er besværligt på papir”
- “Der bliver alligevel ikke fulgt op”
- “Det er mere dokumentation”
- “Det er svært at nå det i hverdagen”
- “Det er ikke vigtigt nok”
Lovgivning om det psykiske arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, hvis kerneopgaver er at føre tilsyn, formidle viden og krav om arbejdsmiljø samt regulering og arbejdsmiljøudvikling. De kan derfor altid komme uanmeldt på besøg, og uhensigtsmæssige forhold i arbejdsmiljøet kan føre til påbud eller bøder. I oktober 2020 udgav Arbejdstilsynet en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvori det er tydeligt for organisationer, hvilke regler som er centrale, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø. Link til bekendtgørelsen.
Hvordan forebygger man bedst nærved ulykker?
Arbejdet med at forebygge ulykker i organisationer laves primært af leder, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i tæt samarbejde. De har ansvaret for at der laves risikovurderinger, og at der løbende følges op på arbejdsmiljøarbejdet. Formelt er det naturligvis arbejdsgiver, der har det endelige ansvar.
Nøglen til godt forebyggelsesarbejde er data og kultur. Man skal som arbejdsmiljøgruppe eller TRIO kende detaljerne om, hvad der skete, så man kan analysere baggrunden for ulykken eller hændelsen. Derved får man grundlaget for at kunne forebygge, at det sker igen.
Når man har lavet sin analyse og handlingsplan for arbejdsmiljøet, skal den implementeres. Her er det vigtigt, at især ledelsen er tydelig og går forrest. Det er den bedste måde at vise medarbejderne, at arbejdspladsen prioriterer sikkerhed i dagligdagen.
Enkelt registreringsværktøj til forebyggelse af nærved-ulykker
TeamEffect udviklede i 2015 ”Hændelseslog”, som i dag bruges i flere danske kommuner og regioner til nem registrering af hændelser. Værktøjet er en app-løsning, der kan bruges på computer, tablet eller mobil. Hændelseslog er et værktøj, som hjælper arbejdspladser med at registrere og forebygge i hverdagen. Det tager max. 15 sekunder at oprette en hændelse, fordi man registrerer hændelser i tre simple trin:
1. Hændelseskategori
Arbejdspladsen definerer hændelseskategorier, som er passende for netop denne arbejdsplads. Eksempler på hændelseskategorier kan være krads, spyt, niv eller nap, men også psykiske belastninger såsom krænkelser, trusler eller mobning. Inddeling i hændelseskategorier gør også nemt at sammenligne data på tværs af teams og organisationer.
2. Påvirkningsgrad
Påvirkningsgraden spænder fra 0 (ikke påvirket) til 5 (meget påvirket). Man skal vælge påvirkningsgrad, fordi det kan sige noget om hændelsens alvorsgrad, men påvirkningsgraden tager også højde for forskelle i den oplevede påvirkning fra medarbejder til medarbejder. Den samme hændelse kan påvirke os forskelligt, og det er helt okay. Det er nemlig vigtig viden.
3. Kommentar
Brug for en uddybning? Det er muligt i sidste trin, hvor man kan tilføje en kommentar til hver registrering. I flere tilfælde kan det være nødvendigt for at forstå konteksten for hændelsen. Vælger man påvirkningsgrad 4 eller 5 bliver man desuden bedt om at udfylde yderligere oplysninger om episoden, som er brugbar dokumentation i en evt. arbejdsskadesag.
Langt de fleste medarbejdere, der bruger Hændelseslog vil opleve, at det er meget nemt at bruge i hverdagen. Det betyder, at der typisk bliver registreret og dokumenteret fem gange så mange hændelser end tidligere. Det skyldes ikke, at arbejdsmiljøet er blevet farligere, men derimod, at man er bedre til at registrere. 2-5% af de opsamlede registreringer vil efterfølgende blive registreret som en egentlig ulykke. Det betyder, at kvaliteten af det almindelige arbejdsmiljøarbejde også styrkes. Leder (AMR/TR) får på baggrund af registreringerne en stor mængde tidstro data, som kan bruges til at tage fat om de problemer som medarbejderne oplever. Bruges værktøjet korrekt vil det støtte i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, fordi man på baggrund af data kan igangsætte og følge op på sine arbejdsmiljøinitiativer.
Botilbud: “Vi styrker det psykiske arbejdsmiljø”
Som medarbejder på et botilbud kan hverdagens arbejde med borgerne risikere at give skrammer. Det er derfor vigtigt at kunne holde hånden under personalet og arbejde systematisk med at skabe en sikker arbejdsplads. I Brønderslev Kommune bruges Hændelseslog til at registrere nærved-ulykker, og det styrker læringsperspektivet og forebyggelse på områdets botilbud.
Læs hvordan Hændelseslog styrker forebyggelse på botilbud i Brønderslev.
Plejecenter Støberiet: “Ikke flere blå mærker”
På Plejecenter Støberiet registrerer man hændelser via Hændelseslog. Det betyder, at medarbejderne får indberettet alle hændelser. Den enkelte medarbejder ville måske ikke før registrere det som en hændelse, fordi ’sådan er det bare at arbejde på et plejecenter’. Men nu får de det hele med, og de kan se mønstre i registreringerne, hvilket har gjort AMR og leder bedre til at forebygge.
