Når man arbejder med mennesker, så vil man lave fejl. Uanset hvor handlekraftige, rationelle, veluddannede og bevidste vi er, så gør samspil mellem mennesker bare noget ved os. Det er ifølge Henrik umuligt at finde på standardløsninger, og derfor er det nødvendigt med konstant nyudvikling. Det betyder også, at arbejdet med udsatte mennesker, der kræver ekstra opmærksomhed, er ekstremt slidsomt og kræver meget af den enkelte.
Netop derfor hører vi om aktuelle sager med eksempler på omsorgstræthed:
“Jeg sammenligner det lidt med et batteri. Vi tapper på batteriet, hver gang vi giver, og vi fylder på batteriet, hver gang vi får. […] Vi kan ikke forvente, at det batteri fyldes op af andre. Vi bliver nødt til at tage noget ansvar for selv at fylde batteriet op, så vi kan passe vores arbejde.”
Ifølge Henrik kan vi ikke blive ved med at passe på andre, hvis vi ikke passer på os selv først. Når vores batterier er tappet, kan vi risikere at løbe tør for overskud, hvilket får os til at gøre ting, som ikke fremstår menneskelige. MEN ifølge Henrik er det hele essensen af at være menneskelig, fordi det er foretaget af nogle mennesker, som simpelthen er tappede. Vi bør i langt højere grad være bevidst uambitiøse og mærke efter: Hvordan har jeg det, og hvad har jeg brug for? Indimellem bør vi skrue tempoet ned og vælge de næstbedste løsninger, ellers risikerer vi, at batteriet løber tør. Det bringer os i en kynisk tilstand, hvor vi ikke længere kan drage omsorg over for andre.
Henriks Tingleffs 3 tips til at fylde batterierne op
Vi er meget ambitiøse både i arbejdet og i vores fritid. Vi er nødt til at sige “tjah der er noget, som ikke er tip-top”, men det skal det have lov til. Vi skal vælge “next best solutions” og skære toppen fra.
Vi er nødt til at tjekke ud fra elektronik og sociale medier. Vi skal give os selv reelle pauser uden at være i gang med noget andet samtidig. Det er skrald, som vi fylder vores tid med, og vi burde i stedet bruge tiden på at snakke med de mennesker, som er omkring os.
Det moderne menneske er holdt op med at mærke efter. Når advarselslamperne lyser i bilen, så reagerer vi med det samme. Vi lytter ikke til signaler hos os selv, selvom kroppen sender de samme signaler.
Foto: Gyldendal.dk
Lederen har ansvaret for kulturen
Henrik mener, at lederen har et kæmpe ansvar i at støtte medarbejderne med at sætte tempoet ned – specielt når konsekvensen kan være udbrændte medarbejdere. Lederen skal omfavne en kultur, hvor der er plads til at begå fejl, og hvor man sigter efter næstbedste løsninger, der tager hensyn til individets behov og ikke kun organisations overordnede mål. En kultur med høj grad af psykologisk tryghed. Hvis lederen ikke mærker efter og kører på, så skaber man en (syg) kultur. Henrik nævner følgende eksempel:
“Der er undersøgelser, der viser, at hvis ledelsen taler nedladende om søvnrytme (eks. du kan sove når du bliver gammel), så begynder deres medarbejdere faktuelt at sove mindre. […] Hvis vi vil skabe en kultur, hvor vi sover bedre, og hvor man lytter til kroppen, så skal lederen gå forrest,” siger Henrik.
Det er vigtigt, at du som leder også forholder dig til og er tydelig omkring, hvordan du selv har det. Du skal være et forbillede, og dine prioriteringer må ikke kun handle om kerneopgaven, og hvordan den løses bedst muligt. Kerneopgaven bliver nemlig ikke leveret, hvis du eller dine medarbejdere ikke trives.
Inspirationsmagasin "Trivsel på pædagogiske arbejdspladser"
TeamEffects inspiration “Trivsel på pædagogiske arbejdspladser” handler om, hvordan man som pædagogisk arbejdsplads lykkedes med at skabe et arbejdsmiljø med plads til både følelser og faglighed.
I magasinet kan du læse om erfaringer fra nogle af de pædagogiske arbejdspladser, der i dag anvender TeamEffects værktøjer. Læs bl.a. om pædagogen Ronni, der blev på arbejdet trods stress og begyndende depression.
